Lørdag den 21.06.08.

_NYG3587
.. Kisse forsøgte sig igen nede ved broen. Uden resultat. Men det kommer senere.

Vi sov lidt længe i dag, og da vi vågnede ved 9 tiden, var det solskin, men også mange drivende skyer på himlen. Efter morgenmaden kørte Erik ud og fiske, og jeg cyklede mig en tur ned til Bopladslemningarne og gik en tur ad den markerede sti, og så på fangstgropar og nød det gode vejr. Der var godt mobilsignal, så jeg snakkede med både Niels og Pil i telefon, alt vel derhjemme, Astrid havde taget 300 g på, på en uge, og vejer nu godt 4700 g, så det er helt fint.
Vel hjemme igen trak det vældigt op med sorte skyer, og det varede ikke længe før Erik også kom hjem, og vi fik et vældigt lyn og torden vejr med masser af regn.
Efter bygen drog Erik på fisketur igen, og jeg fik strikket det meste af Astrids lille trøje færdig. Ved godt 17 tiden kom der invitation til middag hos vores rare vært, (Erik havde talt med ham tidligere på dagen, hvor han nok troede, det var det han havde snakket om). Vi var oppe og spise en hyggelig middag sammen med alle hans børn og børnebørn, vi fik grillmad og jordgubber med vispgrädde – rigtig hyggeligt, og kokkaffe. Vi fiskede lidt i søen senere på aftenen, men fangede heller ikke noget i dag.

_NYG3593
.. aftenstemningen er ubeskrivelig - men det ser sådan her ud - på et foto.