Lørdag den 05.07.08.

_NYG4825
.. så skal der tørres.

Vi har fået en del regn i nat, men det blev tørvejr og dejligt kørevejr igen fra morgenstunden. Vi var færdige til at køre ved ti tiden, og fik betalt vores 2 overnatninger på Sifferbo. Vi var blevet arkiveret under wygaard, så det tog nogen tid inden han fandt vores seddel – jeg fik en lyslilla Tshirt med navnet Sifferbo på. Vi kørte gennem Borlänge – Ludvika- Karlskoga, og et utal af småbyer ned gennem Bergslagen, og var fremme ved Simmertorps Herregårdscamping ca. kl. halv fem. Vi fik en voldsom byge da vi kørte omkring Skövde, og himlen så temmelig truende ud med mørke skyer. Det var rigtig lummert, som om det var ved at trække op til torden – det har vi dog ikke set noget til. Da vi havde fået stillet vognen på plads, kørte jeg ind til Skara og købte lidt ind. Jeg stegte karbonader til Erik, og havde købt et par gode bøffer, som jeg stegte til mig selv – et lækkert aftensmåltid. Vi nåede lige at spise udendørs, inden det blæste vældigt op, og vi fik en kraftig byge igen. Avisen lover kraftige regnbyger i morgen med senere opklaring – så vi håber det bedste.

_NYG4835
.. vi nærmer os Danmark - og danske spisevaner. Karbonader bl.a.