Onsdag den 18.06.08.

_NYG3411campingvog_tørre
.. Lappudden som vi kender den - samme placering som vi plejer.

Vi startede ud fra morgenstunden med godt vejr, kørte op med riksväg 83 over Ånge, og fortsatte på E14 til Östersund, og så gik det direkte nord på med Inlandsvägen E 45 mod Vilhelmina. Vi holdt et par små pauser undervejs bl.a. ved Gimåen, hvor vi gik og kiggede lidt på området og fiskerne ved åen. Vi handlede lidt i Hoting, og jeg snakkede kort med Pil i telefon, der var både en god og en irriterende meddelelse. Der var brev fra brystscanning, at der ikke var tegn på brystkræft, og brev fra politimesteren i Holstebro, at jeg havde kørt 64 km i timen i Over Tastum, og kunne sige ja tak til en bøde på 1000 kr.
Vi nåede at få flere regnbyger undervejs, og kom frem til Lappudden ca. kl. 18.30, og vores gode vært blev glad for at se os igen i år, og vi er nu vel installeret på søbredden på vanlig vis, og med toiletadgang som sidste år i hans lille gæstehus oppe ved hans hus.
Freden har sænket sig over os, og vi glæder os til nogle gode dage på Lappudden.

_NYG3418UDSIGT
.. udsigten som vi kender den. Der er højt til himlen.