Tirsdag den 01.07.08.

_NYG4477STALLING
.. Storåen hænger sammen med Storsjø. Stallingerne vandrer op i åen ved aftentide - og man kan se dem. Et dejligt sted.


Vi kørte fra Gällö ved godt ti tiden, og fortsatte med E12 til Brunflo, hvor vi tog Inlandsvejen ned til Åsarna, og så gik det ind mod Storsjö og Ljungdalen. Vi så nogle rener på vejen, og holdt os en lille kaffepause ned til elven. Vejen var blevet fint asfalteret hele vejen til Storsjö, og var rigtig fin at køre på, men noget af den ”vilde” natur var lidt forsvundet, men praktisk var det da. Da vi nåede Storsjö viste det sig at de sidste 16 km til Ljungdalen var vejarbejdsarbejdsområde, men det var dog ikke så slemt som det vi oplevede for nogle år siden ind til Storsjö. Noget af vejen kørte vi i temmelig store skærver, men ellers gik det fint. Vi lagde os ind på campingpladsen i Ljungdalen, og fik os en lille lur. Jeg har haft mavekramper i nat, og ikke fået sovet helt så meget, men har det bedre igen. Erik købte fiskekort, og tog ud at fiske, han fangede en lille örring, og en pæn Harr på 35 cm. Jeg cyklede en tur rundt i bygden, og kunne se der var sket lidt forandringer siden vi var her sidst. Der er bygget nyt hotel et stykke oppe af fjeldet, og der er også kommet en cafe mere – men ellers ligner det sig selv. Vejret var lidt meget blæsende fra morgenstunden, men blev bedre og bedre som dagen skred frem, og har været rigtigt flot her til aften. Snakkede med Birthe og Bent i telefon.

_NYG4491STALLING
.. her er den første stallingfangst på ferien.

_NYG4522FLATTRUGET
.. på toppen af Flatruet. Lidt speciel oplevelse - man nærmest kigger ned på de sneklædte fjelde.