Mandag den 07.07.08.

_NYG4989
.. et af de sidste billeder der blev taget på campingpladsen uden for Skara. Camping er mange ting.

Det har øsregnet hele natten, og så også noget gråt ud fra morgenstunden. Vi pakkede sammen – igen i dag måtte de pjaskvåde håndklæder vrides, og i en plasticpose – og ved godt titiden trillede vi af sted. Det er feriens korteste køredag, da vi kun ville til Mullsjö, altså ca. 70 km. Vi var fremme på campingpladsen i Mullsjö ved middagstid, og vejret var blevet rigtigt pænt med masser af sol, men også skyer, som godt kunne tænkes at give væde fra sig, Vi stillede vognen op, fik hængt en tøjsnor op, og hængt alle vores våde håndklæder til tørre. Derefter kørte vi til Jönköping, og fandt vores gode lunchspisested, som havde skiftet ejer, og var blevet italiensk i stedet for libanesisk, fik dejlig mad – gik tur i byen, og jeg fik købt 2 par gode sko til halva priset. Vi kørte over Bankeryd hjem, fordi der var en meget interessant fotobutik, som Erik gerne ville se. Senere på eftermiddagen gik vi en lille tur ned til søen, og var nær kommet i vanskeligheder, da det nærmest blev lidt ”bjergbestigning”. Jeg endte med at gå i søbredden et langt stykke, for at komme opad igen. Her er gode cykelmuligheder, og jeg fik cyklet mig en god tur. Efter lidt aftensmad, kørte vi en lille tur op til Mullsjö Alpin, og videre af nogle små veje, og kom i snak med nogle cyklister, der var ude på et orienteringsløb for motionister. Manden var meget snaksalig, og viste os kort, og berettede om interessante og smukke steder vi kunne titta på, og fortalte at kortet kunne købes hos Statoil i Mullsjö for 15 kr.
Mullsjö camping er en ret stor campingplads – og der er rigtig mange fastliggere, som har de mest eventyrlige haver og anlæg ved deres vogne. VEJRET HAR VÆRET TØRVEJR RESTEN AF DAGEN.

_NYG5009
.. den libanesiske restaurant var blevet italiensk; Dolce Vita. Maden var udmærket.