
.. jeg tror ikke vi har været på sommerferie i Sverige uden at vi har set et stort antal veteranbiler - svenskerne gør virkelig noget ud af dem. Her har de været i Danmark for at vise dem frem.
Søndag den 15.06.08.
Vi kørte fra Sparkær i sædvanlig god tid, og sejlede fra Grenå 14.25. Turen var rolig, og vi fandt os en god plads i en lille salon, så Erik fik sig også en lille morfar.
Vi var nogle af de sidste der kørte i land, og så trillede vi af sted mod Hornborgasjöen.
Det var skiftende vejr med byger og sol næsten som det plejer. Lige uden for Tranemo så vi 2 traner, det synes jeg var lidt pudsigt.
Vel fremme ved rastepladsen, fik vi et stykke mad, og gik i vores senge ved godt 23 tiden.

.. selvom det bare er en rastepladsplads ved Hornborgasjön er det alligevel ret hyggeligt der. Det er det eneste sted hvor vi har brugt "allemandsretten".