Torsdag den 26.06.08.

_NYG3776ABORRE
.. der blev fanget mange aborrer - og de var rimelig store.

Vi havde sådan håbet på tørvejr, men vågnede igen til regn og blæst. Jeg synes efterhånden det var lidt surt, men fik dog taget mig sammen op af formiddagen, og vi pakkede kaffe og fiskeudstyr, og travede ud på Nybygget igen i dag og fiskede i regn og blæst. Der var godt gang i fiskene, og vi fangede adskillige aborrer, og så flere gedder baske rundt mellem sivene. Erik havde også en gedde på, men den bed blot linen over og forsvandt med krogen. Jeg hentede lidt madder til os, og vi fiskede til hen på eftermiddagen. Mange små smed vi ud igen, og de seks største aborrer forærede vi vores rare vært. Vel hjemme ved vognen igen, blev vejret lidt bedre, i hvert fald næsten tørvejr, og jeg fik gang i et bål, og stegte flæsk over åben ild til Erik, og røgede aborrer til mig selv. Det blev et rigtig herligt aftensmåltid. Vinden tog af om aftenen, og himlen blev næsten blå med hvide drivende skyer – nu er vi ved at tro på bedre vejr.

_DSC7603KISSEAKTION
.. fiskelykken hænger sikkert sammen med, at Kisse var i der rigtige udstyr - og koncentreret.


_NYG3782ROKEN
ABU Röken - et redskab der har fulgt os i rigtig mange år - og stadig er helt suveræn. Der er lige plads til 4 velvoksne aborrer.