Søndag den 29.06.08.

_NYG4240
.. helleristiniger fra de svenske forfædre. Af det, der betød noget for dem: Elg og laks.

Det var godt vejr, da vi stod op, og pakkede sammen for at køre videre. Vi fik sagt farvel til Svend Olof, og kørte fra Lappudden ved godt 10 tiden. Jeg fik lov at køre det første stykke til Vilhelmina, for at øve mig lidt i at køre med campingvognen, som jeg næsten ingen erfaring har med.
Vi kørte mod Åsele, og valgte vejen over Torvsjö, og det var en rigtig ujævn og bulet vej, men fremad gik det dog, og mellem Åsele og Jungsele fandt vi en lille cafe i halvtresser stil med hembakt brød og fik kaffe af små næsten dukkekopper, og en bulle af en slags. Vi forsatte mod Näsåker og Nämforsen, hvor vi havde snakket om at overnatte, men fortsatte til Sollefteå, og kom ved et uheld til at køre over Ångermansbroen, som er jätte høj, og Erik kørte, men han klarede det i fin stil, og vi fandt campingpladsen og fik fundet os en plads. Det er en stor by camping med 200 pladser. Efter en hurtig kop kaffe kørte vi tilbage til Nämforsen, af en meget smuk og smal turistvej. Vi ville se de flotte hällbilder (helleristninger) som er på klipperne ved Nämforsen. Igen var det en lidt traumatisk oplevelse for Erik, at komme ned til dette sted, da det var en snoet vej med udsigt til forsen og meget bratte fjeldskrænter. Vi så først en lille udstilling, og et bildspel om helleristningerne på et lille museum, og drog derefter ned til forsen og gik rundt på klipper og broer og beundrede de fine ristninger og fik fotograferet de fleste. Det var rigtig varmt og dejligt vejr, og der var fantastisk smukt. Vi kørte tilbage til Sollefteå, fik købt lidt ind, og spiste lidt aftensmad, gik en tur, og tog lige en hurtig tur ind til byen, for at se om det var noget vi skulle bruge tid på i morgen. Vi blev enige om, at det var der vist ikke, og vi kører videre mod Bräcke og Gimåen i morgen. Det er skam en udmærket campingplads, men store campingpladser i byer er nok ikke rigtig os.

_NYG4299
.. udsigten fra campingpladsen - det er ikke det vi er vant til.