Onsdag den 02.07.08.

_NYG4553
.. tunnbrød med skinke og ost - det smager udmærket.

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da vi stod op. Jeg cyklede over til postkassen ved ICAen med postkort til Emil og Børnegården, og for at se, om de havde friskt morgenbrød – det havde de nu ikke.
Vi ristede noget af det vi havde – ligesom vi plejer, og efter morgenmaden tog Erik ind til ”bæverstedet” for at fange Harr og han fangede en, som han dog satte ud igen. Da han kom hjem ved middagstid tog vi over på Tunnbrøds cafeen og fik kaffe og tunnbrødsruller med skinke og ost. Det var et sted der ikke var her sidst vi var i Ljungdalen, et lille specielt sted sammen med Yamaha værkstedet, med et lille loppis og cafe med tunnbrødsovn. Hun var vældig sød, og vi var vist hendes første gæster her i sommer. Bagefter kørte vi ud for at finde Nedre Skärvagen, en sø vi ville fiske i, og vi fandt den, og hentede vores fiskegrej og kørte ud og fiskede. Erik fangede en lille Harr men ellers blev det ikke til mere. Vi prøvede også på den anden side, men ikke med større resultat. Det var nu også ret ligegyldigt, det var bare så dejligt og smukt et sted at være, og nyde udsigten, vejret og naturen. Vel hjemme igen fik vi åbnet nogle vinduer, der var bare 50 g i vognen, men nu må vi ikke klage over varmen – vi har sukket nok over koldt vejr. Erik smuttede af sted på endnu en fisketur, og jeg tog en slapper. Senere kørte vi en lille tur op til Kläppen og nød udsigten en sidste gang, fik lavet noget aftensmad og spiste ved ca. halv titiden. Vi kører i morgen.

_DSC7928
.. Nedre Skärvagen - udsigten er imponerende.

_NYG4578
.. og vandet er helt rent.