24.06.06.
NYG_3316første stalling
De første fisk.
Kisse skriver:
Vi kørte fra Moskosel omkring halv ti, og vejret var tørt men køligt. Ved ”Nybyggerlandet” syd for Storuman gjorde vi holdt, og fik lidt at spise, og kaffe. Omkring kl. 3 var vi fremme ved Lappudden, og blev budt meget velkommen af ejeren af foretagenet. Han kunne tydeligvis huske os fra sidste år, og kom adskillige gange, og spugrte, om alt var bra. Lappudden ligner på mange leder sig selv, men der er lidt forsømthed over mange ting. Han sagde også, at mange ting var forandret. Jeg tror, der har været mange ting, der er gået ham imod, siden vi var her sidste år. Han har ikke dyr på Nybygget mere, Arken er væk, saunabadet er væk, restauranten er lukket, og der virkede lidt forsømt over det hele. Den sære fiskekort sælger har ikke hus på pladsen mere. Vi kørte ud til Tjärnet hvor Erik ville fiske, og jeg gik turen hjem. Da jeg kom tilbage, var ejeren og den unge mand ved at slå græs, rydde op, og plante blomster og ordne bede rundt omkring. Da Erik kom hjem med feriens første fangst, en Harr på 50 cm. og en Fjälörring på 39 cm. var det hele ved at være temmelig perfekt. Damen fra Grännegården kom da jeg sad og rensede fiskene, og vi fik indløst fiskekort for en uge. Måske lidt pinligt, at vi havde fisket og fanget inden vi havde fået betalt fiskekort. Jeg røgede Harren, og kom ørringen i køleskab. Det var en herlig spise med knækbrød og smør til. Det er rigtig dejligt, at være tilbage på Lappudden, og vores gode ejer kom forbi igen, og ønskede os en trevlig nat på Lappudden. Vi har en dejlig plads lige ud til søen, og Erik var helt suveræn til at bakke vognen helt perfekt på plads.
NYG_3343dethårdearbejde
Det hårde arbejde.