13.07.06.
NYG_6128gekås
Kisse skriver:
Så er vi startet på feriens sidste hele dag i Sverige. Vi kørte fra Skara ved ca. titiden, og tog den kendte vej over Falköping, Ulricehamm, og videre mod Üllared. Vi var fremme ved Åkulla ca. ved halvtretiden. Vi tog en kop kaffe og et lille hvil, og kørte så ind til Gekås, og gik på indkøb i det uoverskuelige menneskemylder. Vi fik købt en stor lastbil, og et par bukser til Emil, og lidt andet ditten datten. Vi havde egentlig snakket om, at skulle ud at spise, men orkede ikke, så vi købte lidt rejeost, og nogle breve aspargessuppe, og det blev så feriens sidste festaftensmåltid, med ristet tunbrød.
Der er ligesom sidste år en hel masse flotte amerikanerbiler, som holder træf her på Åkulla friluftsgård, og som bor i stugorne her. Vi gik os en lille tur, og da vi vendte tilbage til vognen, var der kommet nogle danskere, som opslog teltlejr lige nedenfor på græsset. De har en meget handicappet med, i elektrisk kørestol, som skal sove i bilen fortalte de. Det er ret friskt gjort, at tage på teltferie, med en så handicappet person. Vi skal op tidligt i morgen, og vækkes med vækkeur – den eneste gang i vores ferie. Erik mener ikke det måske kan betale sig at gå i seng, når man nu har så svært ved at vågne om morgenen. Snakket med Pil i telefon, Emil og Amalie har fået kort fra os i dag.
NYG_6141bil