08.07.06.
NYG_5317knotterindendøre
Knotter klør.
Kisse skriver:
Vejret var lidt blandet, da vi stod op, mange skyer, og torden i det fjerne. Det kom ret hurtigt nærmere med nogle ordentlige lyn, og stort bulder, og så gik strømmen. Vi var ovre i ICA, som også var totalt mørklagt, men vi fandt de få ting vi skulle have, og fik betalt, og først da vi kom ud igen opdagede vi en seddel på døren, hvorpå der stod ”stängt på grund af strömnedbrud”. Vi prøvede, at få køleskabet til at køre på gas, men det ville ikke fungere. Vi pakkede rygsæk, og fiskegrej, og kørte ud for at finde et lille tjärn, som hed Orrtjärn, vi fandt det, og da vi endelig nåede frem, af en meget uvejsom skovvej, begyndte det at tordne og lyne igen, og regne voldsomt. så vi kørte hjemad igen. Strømmen var kommet, og vi fik køleskabet på kulde igen, og kørte over på Gammelgården, og fik smörgås og kokkaffe. Efter et lille hvil kørte vi op til Kläppen, hvor Erik ville prøve at fotografere blomster med kameraet på stativ, det var nemlig klaret lidt op igen, men det var et knotteeldorado, så vi kørte på Flatruet og drak vores medbragte kaffe. Vel hjemme igen, opdagede Erik, at en lille plastikdims til han makroblits var blevet væk. Og så begyndte aftenens eftersøgning. Ture til Kläppen og hjem, undersøgelse af alt i bilen, på ICAs parkeringplads, tur til Flatruet, og tur til Kläppen igen, hvor jeg endelig fandt dimsen, og så var de 3 – 4 timer gået. En dag med mange byger og hvor ikke alt helt ville lykkes. Knotterne har været slemme i dag, også her på campingpladsen. Snakkede med Emil i telefon, og fik en lang historie, som jeg ikke forstod en dyt af.
NYG_5387vintertransport2
Vintertransportmaskiner i Ljungan.