04.07.06.
NYG_4708påvildmarksvejen
På Vildmarksvejen - det er højt oppe.
Kisse skriver:
Vi besluttede os fra morgenstunden til at køre fra Lappudden i dag. Da vi havde været i bad, gik vi op til vores gode ven og vært, som gik og ordnede ude i sin have, rev noget hø sammen, og sagde farvel og betalte. Vi kom af med 1000. svenske kroner for 10 dage, så det må siges, at være billig overnatning.
Vi kørte mod Diekenäs, og Stalon, og videre af vildmarksvejen. Det var flot og storslået, men der var ikke så meget sne som sidste år, og vi så ikke en eneste ren, Meget mærkeligt og lidt skuffende. Vi standsede på toppen og fotograferede lidt, det blæste og var rigtig hundekoldt. Længere nede stoppede vi ved en slags campingplads, og ville egentlig måske være blevet der til i morgen, men jeg havde fået en talebesked, og der var ikke net nok til at hente den ind, og jeg frygtede det kunne være Birthe med dårlige meldinger. Så vi kørte videre til der var net, og jeg kunne hente beskeden, og så var det bare noget arbejdsirriterende noget fra Lisbeth. det var lidt øv det hele, men vi nåede frem til Gäddede, og fik en plads på campingpladsen. Lidt senere blev der fuldstændig umuligt at være ude for knotter, vi fik ubehagelige sværme med ind hver gang vi havde været ude, rigtig ulækkert. Vi prøvede at spurte ud i bilen og køre lidt udenfor byen, for at fotografere en vild orkide, men det var umuligt at overleve i dette knottehelvede, så jeg plukkede lynhurtigt to styk, ja jeg ved godt de er fredede, og Erik fotograferede dem hjemme i vognen, efter et større rengøringsarbejde med vinduesrens, for at slå knotter ihjel.
Vi kører videre i morgen. Hørte fra Pil, de er færdig med projekt støttemur – betonarbejdet, og det har været hårdt. Hun har været til læge i dag, og fået nåle i for rygsmerterne, det har heldigvis hjulpet noget. Vejret har været helt anderledes køligt i dag, og vi fik lidt regn i nat.