28.06.06.
NYG_3766renpåvejen2
Endnu en ren på vejen - den har andet at tage sig til end at flytte sig for trafikken.
Kisse skriver:
Igen i dag stod vi op til solskin, men noget køligt vejr. Efter lidt sen morgenmad kørte vi mod Lycksele, hvor vi ville se djurparken. På vejen dertil så vi flere rener, og en elgko med 2 kalve. Renerne lykkedes det Erik at fotografere, men elgene var væk igen hurtigt. Vi fandt Lycksele Djurpark og betalte 120 kr. hver, for at komme ind. Vi gik en tur rundt, og så alle dyrene – eller de fleste af dem. Fælles for alle dyr var, at de så en del apatiske ud, og ikke virkede særligt glade. Bjørnene var rigtig søde, men så triste ud. Efter djurparken kørte vi gennem byen, og fandt et sted der hed Gammelplatsen, et museumsområde med lidt af hver. Vi drak kaffe og spiste våfler med hjortronsylt og gräde. Vi tog samme noget lange og lidt ensformige vej hjem igen. Vel hjemme igen kørte Erik op til tjärnet og fiskede, og jeg tog mig en cykeltur ud til Vojsmådammen, og så en ren på stranden, som jeg prøvede at videooptage. Erik kom hjem uden fangst – det havde blæst for meget. Pil ringede, og jeg fik sagt godnat til Emil, som snakkede om tog og mormor. Forbindelsen var dårlig, som den altid er her, men det var skønt at høre hans stemme.
NYG_3830bjørn2