Mandag d.1 Juli.
.. ved Hedevikens Camping. Hvad det er Kisse har fået øje på, ved jeg ikke - muligvis mig.
Det var aldeles dejligt vejr fra morgenstunden, og vi pakkede sammen efter morgenmad, og kørte mod Lillhärdal og Sveg. Det første stykke vej var meget smukt og hyggelig kørsel, men så kom vi til en rædsom strækning med vejarbejde. Ca. 25 km kørte vi i skærver og på et tidspunkt var det meget nær ved at vi kørte fast op af en stejl bakke, hvor der lige var lagt nye våde skærver på. Vejen var også en del i højderne, jeg så et skilt, hvor der stod 692 m over havet.
Vi kom igennem og kom gennem Sveg og til Ytterhogdal, hvor vi spiste luncbuffe på et dejligt sted, med rigtig svensk hjemmelavet husmandskost.
Vi kørte ind mod Ljungdalen, og så utroligt mange rener både på og udenfor vejene.
Da vi ankom til Ljungdalen, var der vådt efter torden og regnvejr, og vi kunne mærke knotteplagen med det samme.
Erik gjorde kort proces og vi kørte igen, nok mest fordi han ikke gad høre på min klagesang over knotterne.
Vi kørte over Flatruet ned til Fünnäsdalen – udsigten på Flatruet var som sædvanlig imponerende smuk.
Vi endte på Hedevikens camping, og bliver her og sover i nat – kører videre i morgen
.. ved Hedevikens Camping. Hvad det er Kisse har fået øje på, ved jeg ikke - muligvis mig.
Det var aldeles dejligt vejr fra morgenstunden, og vi pakkede sammen efter morgenmad, og kørte mod Lillhärdal og Sveg. Det første stykke vej var meget smukt og hyggelig kørsel, men så kom vi til en rædsom strækning med vejarbejde. Ca. 25 km kørte vi i skærver og på et tidspunkt var det meget nær ved at vi kørte fast op af en stejl bakke, hvor der lige var lagt nye våde skærver på. Vejen var også en del i højderne, jeg så et skilt, hvor der stod 692 m over havet.
Vi kom igennem og kom gennem Sveg og til Ytterhogdal, hvor vi spiste luncbuffe på et dejligt sted, med rigtig svensk hjemmelavet husmandskost.
Vi kørte ind mod Ljungdalen, og så utroligt mange rener både på og udenfor vejene.
Da vi ankom til Ljungdalen, var der vådt efter torden og regnvejr, og vi kunne mærke knotteplagen med det samme.
Erik gjorde kort proces og vi kørte igen, nok mest fordi han ikke gad høre på min klagesang over knotterne.
Vi kørte over Flatruet ned til Fünnäsdalen – udsigten på Flatruet var som sædvanlig imponerende smuk.
Vi endte på Hedevikens camping, og bliver her og sover i nat – kører videre i morgen