Fredag d. 19 jui.

Vi kørte fra Västervik omkring kl. 9, i fint vejr som sædvanlig.
Vi holdt et par små strække ben pauser, og en frokost pause, og var fremme ved Åkula Friluftgård, hvor vi skal sove i nat, omkring kl. 15.
Der var ingen pladser med eltilslutning, så vi må klare os uden.
Vi fik stillet vognen op, og kørte ind til Ullered og Gekås og handlede lidt.
Vi blev enige om, at køre en tur til Falkenberg, og der fik vi kaffe og is, og så et utal af gamle Americanerbiler – der var Wheels and Wings træf i Falkenberg fandt vi ud af, så hele byen var fyldt med disse biler.
Hjemme ved Åkula travede vi en tur på 4 km, og gik i seng i rimelig tid.
Har talt med Pil et par gange i dag, og der er ikke mere lægerne kan gøre for Hans , så nu venter alle kun på, at Hans får fred.
Vi starter tidligt ud i morgen, og sejler fra Varberg kl. 8.

Lørdag d.20 juli.

Vi var utroligt tidligt oppe, og sidder nu på færgen og skal bare have tiden til at gå, så vi kan nå Grenå, og tage det sidste stykke hjem til Sparkær.
Det har været en dejlig ferie, med rigtig mange gode oplevelser, både de første uger vi var på egen hånd og sammen med Uffe, Pil, Emil og Astrid, men rigtig trist med Hans - har lige hørt fra Pil at Hans døde i nat.
Men nu bliver det også rigtig godt at komme hjem igen - er spændt på hvordan min have, krukker og det hele har det.

DSC_2052_958