Onsdag d. 3 juli.

DSC_1668_958
… der er mange ting, der skal nås i Nora. Bl.a. verdens bedste is.

Vejret var fint igen til morgen, og vi var på vejen omkring kl. 10.
Vores bestemmelsessted var i dag Nora i Bergslagen, hvor vi har været før, men synes det er en hyggelig lille by, og så køres der med veterantog fra Nora – det tæller højt på point.
Vi var fremme i Nora omkring kl. 13, og fik den absolut sidste plads på campingpladsen, hvis vi skulle blive mere end en nat – det er ikke den bedste plads, men det går fint.
Så snart vognen var på plads, tog vi cyklerne og kørte ind til byen, for nu stod den på Nora glass og kaffe på den lille cafe ved søen – sund og nærende frokost
Der er Noradagarna i disse dage, så der foregår mange forskellige ting i byen - antikmesse, loppis, og alsang og mange andre festligheder – det er selvfølgelig også derfor campingpladsen er så booket.
Vi cyklede lidt rundt og så på det hele, og kom ud at køre med Rälsbus til Pershyttan.
Her i aften kørte vi også en tur til Bergmanshyttan ved Pershyttan og travede os en tur.
Dejlig dag igen i dag sammen med min dejlige mand.

DSC_1707_958
… og en togtur. Denne gang blev det dog ikke med damplokomotiv - men med rälsbus.