
... en driftig handlende havde slået sig ned på polarcirklen - toget standsede også her. Big business.
Onsdag d. 24 juni.
Vi skulle meget tidligt op - kl. 5, for at blive færdige, få morgenmad og være klar til at køre med toget kl. 6.50.
Vi fik nogle gode pladser – vi var ikke så mange, og toget bestod kun af en vogn i dag.
Så startede hele turen igen – bare i omvendt rækkefølge. Vi havde ligeså godt vejr i dag, nød at se stederne igen, men tog os også et lille blund ind imellem, på de mange træstrækninger. Der var nogle tekniske problemer med toget ind imellem, så vi holdt stille rigtig mange gange, og endte også med at være en del forsinket. Men heldigvis sad vores gode vært Sven Olof troligt og ventede på os ved Vojmåns holdeplads, og det var dejligt at se ham igen og komme ”hjem” på Lappudden . Erik kørte lidt op til tjärnet og fiskede, jeg tussede lidt rundt og fiskede også lidt fra byggen. Ingen af os fangede dog nået, men det var skønt at være her igen. Det har været en god tur med Inlandsbanen, men Gällivare behøver man nu ikke rejse så langt for at se - men vi har haft det hyggeligt, og synes det var en god oplevelse.

... her startede og sluttede turen. Toget standser hvis der er nogen der skal på eller af. Det er ikke hver dag det sker.