_NYG1362
... bålmad igen.

Lørdag d. 27 juni

Endnu en flot solskinsmorgen. Efter morgenkaffen ude i skyggen tog vi som sædvanlig op for at få vores morgenbad. Og sandelig om ikke Sven Olof havde fået den lille stugas badeværelse i orden, gjort rent derovre, og havde vasket og strøget gardinerne til køkkenet, og var lige på vej over for at hænge dem op da vi kom. Så nu har vi vores eget badeværelse resten af ferien her.
Vi kørte til Vilhelmina og fik købt ind, og spiste en burger hos Frasses.
Vel hjemme igen trængte vi til en lille morfar, og varmen var også ganske voldsom, så ud at fiske nu var ikke en god mulighed.
Senere på eftermiddagen kom der et helt bryllupsselskab gående over broen til Nybygget. Der var åbenbart nogen, der fejrede bryllup på denne måde - ret usædvanligt men måske ikke her i Sverige. Jeg har haft lidt problemer med maven i eftermiddag, så jeg blev herhjemme ved vognen, men Erik har fisket en del, men ikke fanget. Jeg lavede bålmad i aften, det blev ganske udmærket.

_NYG1287
... bryllup på Nybygget - der stilles op til fotografering - bruden vil også være med.