Sommerferien 2010

.. til Sverige

Fredag d. 25. juni.

_NYG5498
Dagen startede vældig hyggelig – med spegepølsemad….

Vi kom fra Älvkarleby camping ca. ved halvtiden, vi havde som sædvanlig drukket vores morgenkaffe udenfor, men lige da vi kørte begyndte det at regne lidt.
Vejret blev lidt skiftende på turen op mod Ljusdal, men dog mest tørvejr, og vi fik en kop kaffe og lidt frokost på en rasteplads. Turen gik videre nordpå ad Östersund til, og et stykke ud af E12 lød der pludselig en rigtig grim lyd, og det røg fra højre dæk på campingvognen. Erik fik heldigvis bil og campingvogn hurtigt i stå, og ind til siden.
Dækket på campingvognen var eksploderet.
Det var godt det var på lige vej, og ikke med for høj fart!
Vi fik fundet donkraft og reservehjul frem, men nøglen til møtrikkerne på hjulet passede overhovedet ikke – værktøjskassen frem, men også uden resultat – ikke noget der passede.
Vi fik fat i Falck på et nr. i Danmark, og de fandt frem til hvilket sted vi skulle have hjælp fra. En venlig Falckmand ringede os op, og tjekkede vores position, og sagde det ville vare 40 min før han var hos os – og det stemte.
Samtidig brød torden, regn og haglvejr løs for alvor.
Han skiftede hjulet og vi kom af sted igen, og listede lige så stille til Bräcke, ca 15 km., og fik lidt mere luft i reservedækket.
Vi nåede frem til Gällö og Viking camping, og har talt med værten på campingen, som siger vi kan få nye dæk på ovre hos Hasse, som har værksted lige her ved siden af campingpladsen – men først på mandag.
Det er lidt en streg i regningen, vi havde regnet med at nå Lappudden i morgen, men vi er hele og uskadte, og hverken campingvogn eller bil gik omkuld, så vi kan nok være ret glade og tilfredse.
Så nu må vi lege turister her omkring Östersunds omegn, men næsten alt er jo stängt på grund af Midsommer.


_NYG5502
.. men senere blev det lidt mere problematisk.